Se vejen du har gået

Den vej du har betrådt.

Alle de skridt du har vandret.

Alle de følelser du har mærket og stået i og sluppet igen.

De sorger du har rejst igennem.

Den dybe sø af mørkevand du har svømmet igennem, og kommet over på den anden side.

Den bred du har kravlet op på, rystet vandet af dig, gået nøgen og sårbar videre.

Den sårbarhed du har måttet lære af finde kraften i. Og lært af hvordan den er porten til dybere rum i dit væsen og dit hjerte.

Den livskraft der har rejst sig i dig er DIN livskraft. Og din sjæls udtryk igennem dit væsen. Dit helt unikke smukke udtryk i denne verden.

Der er ingen, der kan gå den vej for dig. Ingen der kan give dig livskraften eller give dig power. Ingen der kan holde din smerte for dig.

Men vi kan holdes igennem de svære dyk og lade os holde af nærende, trygge ligeværdige nærmeste ~ som lindring og en del af healingen.

Men vi skal selv rejse os og stå i det shit der viser sig for os og i os.

Vejen hjem kan være rå. Og smuk. Og alt muligt.

Men det er så vigtigt at SE den vej, du har gået og alle de favntag du har svømmet igennem dybt vand.

Det gjorde du. Det var ikke på grund af held eller at nogen udefra gav dig power.

Vi er jo inde i kernen af os, så powerfulde, rene, frie og kærlighed.

Vi er bare vandret hjemmefra, og kommet til at tro på vi er adskilte og at kærligheden er udenfor os selv 

Og gennem denne søgen hjemad igen til os selv, begynder vi at lede efter formålet med vi er her. 

Jeg kan lede og søge og søge efter mit sjælsformål og blive ved med at peale lag af.

Hele livet.

Men jeg kan også lade nuets kraft og det, der føles sandt lige nu, være det der hele tiden peger mig på vej.

Igennem nuet bevæger energien sig når jeg ikke skal et bestemt sted hen

Og så går jeg vel ik helt forkert

Kh. Maya