Forandring som en naturlig kraft
༄
I årtusinder har de oprindelige urfolk og vores forfædre vidst, at livet bevæger sig i naturlige rytmer og at hver cyklus bringer sin egen læring og mulighed for transformation.
At livet ikke er en lineær rejse, men en cyklisk bevægelse – en konstant dans mellem fødsel, vækst, død og genfødsel.
Og i deres traditioner over hele verden har visdommen om livets cyklusser altid været kernen.
Denne visdom, forankret i generationers erfaringer, minder os om, at transformation sker i bølger, og at det at forstå livets cyklusser kan hjælpe os med at navigere gennem både personlige og kollektive skift.
Forandring er en naturlig kraft
For vores forfædre og mødre.. var forandring ikke et problem, der skulle løses, men en naturlig del af livets flow. Oprindelige naturfolk observerede årstidernes skiften, månens faser og tidevandets bevægelser, og i dem så de en spejling af vores indre og ydre rejser.
For eksempel vidste de, at der var tidspunkter til handling og tidspunkter til hvile, tidspunkter til at give slip og tidspunkter til at manifestere.
Og mange indfødte havde og har ritualer og traditioner igennem livet som fx. en medicinhjulscyklus, hvor vi bevæger os gennem faser af læring, vækst, refleksion og fornyelse. Disse faser er igen ikke lineære, men cirkulære – en evig proces, hvor vi genbesøger gamle læringer på nye måder – og for hver cyklus med ny bevidsthed.
Jeg tror på at jo længere væk vi kommer fra naturen, jo længere væk kommer vi fra vores kerne. Og hermed også vores oprindelige visdom, som lever dybt i vores Spirit.
Kernen i os er forbundet med naturen.
Vi er to-benede naturvæsener
Og jeg har selv erfaret, hvordan jeg har kunne finde mere hjem til mig selv – gennem jordforbindelse og naturværen.
Det kender du nok også til fra dit liv.
Jeg har også kæmpet en kamp mod mig selv og modsat mig forandring, og derved har modstanden skabt mere lidelse indeni.
Men må erkende gennem maaange cyklusser at Moder Jord viser vejen igen og igen, med hendes konstante flow
Hun viser os i så mange symbolikker at…
Alt i livet har sin tid
⤗ Tid til at plante, tid til at høste.
⤗ Tid til at handle, tid til at hvile.
⤗ Tid til at bygge, tid til at give slip.
Denne dybe forståelse hjalp vores forfædre med at de kunne leve i balance og genfinde balance, både med sig selv og med naturen omkring dem.
De vidste, at intet er permanent
– hver storm vil til sidst stilne, og hver vinter vil give plads til forår.
❞ "All the buried seeds crack open in the dark the instant they surrender to a process they can't see."
~ Mark Nepo

Hvordan kan vi bruge denne visdom i dag?
I vores (såkaldte) moderne verden som er præget af tempo, konstante ændringer og teknologisk fremskridt osv. kan vi finde stor værdi i at genvække og genopdage denne urgamle viden. Jeg tror på at vi alle har det alle i os. Denne genkendelse af det oprindelige naturlige liv.
Når vi lever i harmoni med naturens rytmer, kan vi finde større balance i os selv.
I stedet for at kæmpe mod livets naturlige bevægelser, kan vi lære at følge dem og arbejde med de energier, der er til stede i os og omkring os.
Ved at observere årstidernes skiften og mærke, hvor vi selv befinder os i vores livscyklus, kan vi finde en dybere forståelse af vores egen rejse og den evige forandring, som livet er.
____________________________
Vi kan integrere denne visdom i vores moderne liv ved at ➴
____________________________
⤗ OBSERVER NATURENS RYTMER
Tag dig tid til at mærke årstidernes skiften. Vær nærværende og reflektér over, hvor du selv befinder dig i din livscyklus. Lad Moder Jord vise sig for dig, og vær åben for hendes tegn, symbolikker og tegn.
FORÅRET er naturens opvågning. Knopper springer ud, og livskraften vender tilbage efter vinterens introverte stilhed. Dette er en tid til at plante nye frø – både bogstaveligt og metaforisk.
Hvilke nye muligheder åbner sig i dit liv lige nu?
Hvilke idéer eller projekter vil du nære og se vokse? Er det tid til at slippe gamle vaner og starte noget nyt?
SOMMERENS energi kan man kalde fuld blomstrings mulighed i livet – udfoldelse og manifestation
Sommeren repræsenterer en tid med vækst, handling og nydelse. Skoven er tæt med sin grønne frakke, planterne blomstrer, dagene er lange, og energien er høj. Det åbner for mulighed for en skøn periode, hvor vi kan manifestere det, vi har ønsket os mere af i livet, og nyde frugterne af vores indsats.
Hvor i dit liv oplever du flow og blomstring? Hvordan kan du fejre det og leve det fuldt ud?
EFTERÅRETS overgang med mulighed for at slippe det gamle og skabe balance
Efteråret bringer en naturlig tilbagetræknings energi. Bladene falder af grenene, træerne trækker energien tilbage til rødderne, og naturen forbereder sig på en ny cyklus. Dette er en tid til at give slip på det, der ikke længere tjener os.
Hvad i dit liv er du klar til at give slip på? Er der gamle mønstre, relationer eller tankegange, der skal transformeres?
Hvordan kan du forberede dig på en mere indadvendt periode?
VINTERENS hvile. Stilhed, refleksion og fordybelse
Vinteren er en tid for hvile og fordybelse. Naturen går i dvale, og under jorden sker der en regenerering, som vi ikke kan se. For os mennesker kan denne tid være en mulighed for at vende blikket indad, genoplade og finde klarhed om, hvad der skal komme næste gang.
Giver du dig selv nok tid til hvile og refleksion? Hvordan kan du bruge vinterens stilhed til at styrke din intuition og indre visdom?
⤗ MØD FORANDRING SOM EN LÆREMESTER
I stedet for at frygte det ukendte, spørg dig selv:
“Hvad kan jeg lære af denne forandring og fase i mit liv?
“Hvad kalder min sjæl på, at jeg får øje på i denne fase i mit liv?
“Hvad vil det give mig at give liiidt mere slip og lade mig følge med flodens strøm i livet lige nu?
Selv de mest udfordrende forandringsfaser rummer en mulighed for vækst og indsigt. Når vi skifter perspektiv og ser forandring som en lærermester, kan vi opdage nye sider af os selv og vores potentiale. Hver overgang i livet – hvad enten det er et nyt kapitel, en afslutning eller en uventet omvej – bærer en skjult gave, hvis vi er villige til at se og lytte.
⤗ FIND BALANCE MELLEM AKTIVITET OG HVILE
I vores samfund er der et stort fokus på produktivitet, men vi må også huske på værdien af refleksion og hvile.
Tænk på, hvordan jorden hviler om vinteren, for at kunne bære frugt om foråret – vi fungerer på samme måde.
Hvile er ikke spild af tid; det er en nærende praksis, der forbinder os med vores dybeste indre visdom.
Når vi skaber en rytme mellem aktivitet og hvile, finder vi en naturlig harmoni, hvor vi kan handle med større klarhed, nærvær og hjerte. Giv dig selv lov til at trække vejret, lytte indad og huske, at det er i stilheden, at de største erkendelser ofte opstår. Og at du ikke behøver ‘at gøre’ for at have værdi – du er værdifuld, ved blot at være til. Igen ligesom naturen viser os.
I en verden, der konstant opfordrer os til at gøre mere, opnå mere og bevæge os hurtigere, kan vi let glemme den dybe værdi, der ligger i hvile.
Vi lærer tidligt, at vores værd måles i vores præstationer, men sand balance opstår, når vi forstår, at hvile ikke er en pause fra livet – det er en essentiel del af det.
Ligesom naturen har sine cyklusser af vækst og stilhed, har vi også brug for perioder med refleksion og fornyelse for at kunne blomstre. Når vi tillader os selv at hvile, giver vi vores krop, nervesystem og sind muligheden for at integrere erfaringer, genoplade energien og skabe plads til nye idéer og indsigter.
⤗ LYT TIL DIN INDRE CYKLUS
Akkurat som naturen har sine rytmer, har vi også vores egne energicyklusser. Nogle perioder er til vækst og handling, mens andre er til ro og integration.
⤗ ÆR DINE FORFÆDRE OG DERES VISDOM
Gennem ritualer, meditation eller blot refleksion og væren i naturen og med.. naturen, kan vi forbinde os med den viden, der er blevet overleveret gennem generationer.
Vi kan genforbinde os til at leve i bedre harmoni ved at tage denne gamle visdom til os.
Når vi forstår, at alt i livet bevæger sig i cyklusser, kan vi bedre slippe frygten for forandring og i stedet se det som en mulighed for vækst og udvikling.
Denne blog er en del af en serie om shamanismens vej
Jeg vil blandt andet sætte fokus på ➷
⇻ Kvindernes centrale rolle gennem tiderne, i shamanistiske traditioner verden over
⇻ Hvilke shamanistiske praksisser der kan give dig mere harmoni, en dybere forbindelse til dig selv og indre visdom
⇻ Og hvordan oprindelig shamanistisk visdom kan være en meget kraftfuld hjælp til forandring og cyklusserne gennem livet
Jeg tilbyder....
NATUR OG HEALINGSTERAPI
Healende samtaler i naturen ~ Næring til din indre balance, ro og livsglæde
PSYKOTERAPI
Holistisk terapi med fokus på disciplinering af dit sind, vække dit hjerte og styrke din intuition.
LIVSKRAFT FORLØB
Forløb med holistisk terapi og guidance til din rejse hjem i din livskraft og din sande natur
RETREATS OG SKOVDAGE
Skovretreat dage og weekend retreats i SKØN nordisk natur
CACAO CEREMONIER
Åbne ceremonier og private cacao ceremonier
PLANTEMAGI
Inspiration om plantemagiens veje il holistisk helbredelse.
BREATHWORK
Åndedrætsterapi sessions med integrations terapi

PSYKEDELISK TERAPI
Psykoteraputisk assisterede sessions og forløb efter dit behov

SPACEHOLDER UDDANNELSE
En 8 måneders uddannelse for dig der ønsker at udvikle og avancere dine evner i at holde rum for andre.
SACRED CIRCLE
Et helligt rum i naturen for kvinder i 10 måneder. Intuition, feminin skaberkraft og tillid
CEREMONIER
Kraftfulde ceremonier inde som ude i naturen, med trommerejser, bål og sang
FAMILIER OG UNGE
Familieterapi, forældresparring og terapi til unge
LÆS OM DEN NYE SHAMANISTISKE SPACEHOLDER UDDANNELSEN
At miste sig selv kan være vejen til at finde sig selv i hjertet
Mange oplever i denne tid en vækkelse af en dybere identitet, og tvinges af ydre omstændigheder el
Shamanisme ~ En vej til forbindelse, harmoni og indre visdom
Vi befinder os i en tid med en kraftfuld åndelig opvågning, hvor gamle visdomstraditioner genopdag
Man skal passe på hvad man ber om…
Jeg blev engang spurgt af en ven hvordan fuld opvågning så ud for mig. Og det der instant kom til