Unge samtaler der forandrer dit indre og ydre ungdomsliv
Unge coaching og terapi - for dig der er mellem 15 år - 29 år.
✧ Du er velkommen præcis som du er
✧ Du er velkommen med lige præcis de følelser og tanker du har
✧ Du er ikke alene
✧ Du er meget mere end dine tanker fortæller dig.
Det kan være en udfordrende tid – ungdomstiden og pubeteten og de unge voksne år.
Dels at være i de forskellige sociale sammenhænge sammen med alle andre (følsomme) unge.
Men også ekstra udfordrende for rigtig mange unge, at leve i en verden og et samfund, der går så stærkt på de ydre planer, når vores følelser er langsomme, og derfor kan blive gemt for meget bag facaden.
SELVVÆRD – DIT INDRE FUNDAMENT.
I mine samtaler har jeg særligt fokus på dit selvværd. Jeg har i 18 år arbejdet fagligt med unge og voksnes selvværd. Og siden jeg selv var 24 år har jeg styrket og udviklet mit eget selvværd.
Selvværdet er en tilstand af indre ro og balance, der kommer i dig, når du har en accept af dig selv og følelsen af, at du er værdifuld i dig selv.
Du oplever mere selvkærligt, at du er som du er., og som du ikke er.
Det vil sige, når du fejler, kan du stadig se dig selv som et menneske der er okay og god nok. Med det hele.
Når du accepterer den du er, på godt og ondt, har dit selvværd det godt og dermed har du det godt med dig.
Hvad du er, og hvad du kan præstere, er to meget forskellige ting.
Vi er alle værdige til at leve et godt liv.
Og mærke kærlighed, selvværd og livsglæde.
Akkurat ligesom en baby, der ligger helt nyfødt og ikke behøver at gøre noget som helst for at være værdifuld.
Når sårbarheden bliver til en styrke i os – det vil sige, når man som ung bliver tryggere i ens følelser og ikke dømmer sig selv for at være følsom, kan man rumme sig selv langt bedre.
Og igennem denne evne til at mærke efter, også få adgang til ens grænser og intuition.
Så er dit indre kompas installeret så du kan gå gennem livet og passe godt på dig selv og andre.
Hvad kan ungeterapi og ungecoaching give dig?
I mine ungesamtale forløb arbejder vi ofte med disse temaer
⫸ Udvikle og styrke dit selvværd og din selvtillid
⫸ Få adgang til din livskraft og livsglæde
⫸ Få mere overskud til dit ungdomsliv
⫸ Få mere modstandskraft og indre power
⫸ Mærke mere ro indeni – i både krop og tanker
⫸ Styrke dine sociale kompetencer
⫸ Og styrke dit mod og din tillid til dig selv, og lære at lade modet vinde over din frygt
Tidligere unge siger...
Her er nogle af de vigtige udviklingspunkter, jeg tror på man trives i som menneske
✧ Hvem er du – hvis du ikke er dine tanker?
Læring om hvordan vi fungerer som mennesker, og hvordan tanker, hjernen, hjertet, åndedrættet, kroppen mm. hænger sammen i en helhed. Og at du ikke er dine tanker – du har tanker.
Når du lærer at gennemskue din frygt og opdager at den er skabt af fastlåste tanker,
og at du ikke er dine tanker – kan du være langt mere fri til at være dig.
✧ Det du længes efter sker udenfor din trygge zone.
Når vi har været i vores trygge zone et stykke tid, er det en god støtte at få coaching og vejledning i, hvordan finder du modet til at træde skridt ud af det velkendte, vanerne, de negative tankers begrænsing osv. osv.
Det giver så megen frihed at have modet til at stå mere ved sig selv og ikke lade sig stoppe af ‘hvad-nu-hvis- tanker
✧ Alt starter indefra – indreudvikling – ydre forandringer
At lære at finde ro med det der er omkring en, giver en virkelig styrke.
At kunne tackle svære tider, svære følelser og uindfriede forventninger.
At lære gennem øvelser i nærvær, ro, kropsbevidsthed, åndedrættets gaver osv. viser dig at din indre ro er en power i dit liv.
Og når du får roen ind under huden, finder du ud af at vi menneskers personlige styrke ikke afhænger af, hvordan vi har det. Den afhænger i langt højere grad af vores evne til at rumme, hvordan vi har det.
✧ Du er ikke alene
Når vi opdager at vi mennesker har masker ovenpå deres følelser, så kan vi også se at vi ikke er alene. At alle mennesker til tider gemmer sig bag maskerne.
I forsøget på at virke stærke, positive, modige, selvsikre, overskudsagtige osv.
Når vi ser konsekvensen af, at vi går rundt og ikke er os selv. Ikke er autentiske. OG mærker prisen af det rollespil vi laver – så opstår der en frihed til at lægge maskerne og tillade at både være de lyse og de mørke sider af os.
Så vi kan være hele os.
✧ Din værdi som menneske kommer ikke ud af dine præstationer
Samfundets hamsterhjul viser os, at vi bare liiige skal kunne lidt mere, være liiiidt pænere, liiiiidt mere effektiv FØR vi er gode nok. Skolesystemet vejer vores værdi på en karakter-vægt skål osv.
Når du opdager at du ikke er dine præstationer – og at have selvtillid er fint nok, men din indre kerne – dit selvværd er din vigtigste indre guide gennem dit liv – Dit kompas til at mærke dine grænser, behov, valg og følelser.
✧ Dine følelser skal have plads
Mange unge er præget af en virkelighed (eller uvirkelighed) hvor følelser skal gemmes væk og undertrykkes. Det bliver en overlevelsesstrategi for at blive accepteret. For at fremstå positiv, overskudsagtig, stærk, perfekt osv.
Men jeg tror på, at vi mennesker trives bedst, når vi giver os selv selvaccept. Når vi accepterer de følelser vi mærker plads og frihed til at være der. For så kan de bevæge sig igennem os – og bliver ikke til undertrykte mønstre, der popper op når vi er pressede.
Dit selvværd består af at acceptere dit indre som det er – og derfra kan du udvikle dig.
Det er blandt andet derfor at sessioner som terapi og coaching er så hjælpsomt for ens trivsel
Mine kurser for unge
Om Maya
Jeg er psykoterapeut, familieterapeut og ungecoach. Jeg har stiftet og ledt virksomheden Hverdagens Helte mellem 2005-2021 og i de sidste 18 år arbejdet med familier og unge.
Jeg har været ungecoach og familieterapeut for hundredevis af unge og forældre. Og holdt rum for mennesker i grupper, samt foredrag på mange af landets skoler og efterskoler de sidste 20 år.
Det er noget jeg holder meget af. At ‘holde rum’ i ubetinget kærlighed, forståelse og accept, hvor du kan øge din selvindsigt, højne din bevidsthed og udvikle dig.
Jeg startede Teenpower kurserne i 2006. Og siden har ca 2600 unge fra hele landet deltaget på kurset.
Jeg brænder for at børn, unge og familier trives med sig selv og med hinanden. Og at de lever deres liv med troen på sig selv og at være tro mod sig selv.
Siden jeg var 16 år, har jeg været draget af menneskers personlige udvikling, og fordybet mig i min egen udvikling, og da jeg blev voksen ønskede jeg at støtte andre i deres udvikling.
.
Jeg flyttede hjemmefra som 15 årig efter at være vokset op i en dysfunktionel familie. Da jeg blev 24 år fik jeg mit første barn – min søn Anton – og det satte gang i en udviklingsproces for mig. Jeg oplevede jeg havde brug for at styrke mit eget selvværd og tillid til mig selv, for at kunne være den mor jeg ønskede at være.
Jeg begyndte at studere coaching, hvordan man mønsterbryder, familiedynamikker og i det hele taget trådte jeg ind på en stor personlig udviklingsvej.
Jeg blev uddannet mastercoach og startede virksomheden Hverdagens Helte i 2005, fordi jeg ville skabe nye muligheder for selvudvikling for unge og familier. Jeg specialiserede mig i ungecoaching og teenageres udvikling. Og her fik jeg ideen til Teenpower kurserne i 2006 og begyndte at holde dem rundt i landet, og blev så kontaktet af Politiken der ville udgive en bog om Teenpower.
Bogen Teenpower, er idag oversat til flere europæiske sprog. Du kan læse om den og købe den her >>
Jeg er ydermere forfatter til bøgerne Tweens (2010) og E-bogen ‘Styrk ansvarligheden hos din teenager’ m. fl.
Og så er jeg mor til mine 2 voksne børn – Anton på 25 år og Lucca på 21 år. Mine største inspirationer for min egen personlige udvikling.
Book ungeterapi eller coaching her
Eler kontakt mig for en kortere snak over telefonen så vi sammen kan finde ud af hvad du/ I har behov for.
Samtaler der forandrer
Skræddersyede forløb og sessions efter dit behov
FAMILIE SAMTALER
Familieterapi og samtaleforløb for forældre - enten med eller uden børn der er med
PSYKOTERAPI
Holistisk terapi med fokus på healing af dit sind, vække dit hjerte og styrke din intuition.
SPIRITUEL MENTORING
Guidance og støtte på din rejse hjem til dig selv og din sande natur
NATUR TERAPI
Helande samtaler i naturen med fokus på din balance
Priser og det praktiske
Sessions kan foregå i Gentofte, i Gilleleje eller online
UNGESAMTALER FØRSTE SESSION
- Indledende ungesession hvor vi snakker om behov og finder ud af hvordan jeg kan hjælpe dig som ung
- Varighed ca. 75 minutter
- Forældre og barn session
- Forældre aprring (uden børn)
LÆS MINE BLOGS OM FORÆLDRESKAB OG TEENAGELIV
Du kan læse nogle af mine blog indlæg om :
Teenageliv, selvværd, forældreskab, selvværd og selvtillid, skoleliv og mistrivsel, indadvendte unge, teenageres personlige udvikling gennem pubertetens, 10 råd til at knytte og lytte mere til din teenager.
Med flere ..